Alle dine programmer.
Ét installationsprogram.

Sæt flueben, hent din egen exe-fil og kør den. Programmerne installeres og opdateres stille i baggrunden – uden reklamer, værktøjslinjer eller ekstra tilvalg.

  1. 1 Vælg programmer
  2. 2 Hent installationsprogrammet
  3. 3 Kør det – også igen senere for at opdatere

Henter programlisten …

Mangler du et program?

Søg blandt alle programmer i Microsofts winget-katalog og tilføj dem til din liste.

    Sådan virker det

    Officielle kilder

    Programmerne hentes via winget – Windows' egen pakkehåndtering – direkte fra producenterne. Vi lægger aldrig noget ind i dem.

    Ingen klik, ingen tilvalg

    Alt installeres stille med standardvalg. Ingen værktøjslinjer, browser-udvidelser eller "gratis" ekstra programmer.

    Opdatering

    Kør den samme fil igen, så opdateres alt der er ældre – resten springes over. Eller slå automatisk opdatering hver uge til.

    Én UAC-prompt

    Programmet beder om administrator én gang og klarer resten selv. Følg med i listen, eller se hele loggen.

    Installer & Updater Pro

    En desktop-app til Windows, der holder hele pc'en opdateret – også programmer du ikke har installeret via os.

    • Scan pc'en – se alle installerede programmer med din version og den nyeste. Forældede står med rødt.
    • Opdatér med ét klik – de valgte eller alle på én gang, stille i baggrunden.
    • Installér fra kataloget – de samme programmer som her, direkte i appen.
    • Afinstallér programmer, du ikke bruger, uden at klikke dig igennem guider.
    • Automatisk opdatering dagligt eller ugentligt – og en ignorér-liste til programmer eller versioner, du vil springe over.
    GratisPro
    Vælg og installér programmer✓✓
    Opdatér dine valgte programmer✓✓
    Find og opdatér alle programmer på pc'en–✓
    Afinstallér programmer–✓
    Daglig opdatering og ignorér-liste–✓
    FormHjemmeside + exe-filDesktop-app (MSI)

    Kræver en CodeCrafters-konto med licens til Installer & Updater Pro – du logger ind i appen.

    Spørgsmål

    Hvad kræver det?

    Windows 10 (version 1809 eller nyere) eller Windows 11 med "App Installer" fra Microsoft, som giver winget. Det er med i Windows 11 og opdaterede Windows 10. Mangler den – fx på Windows 10 LTSC/IoT eller Windows Server uden Microsoft Store – tilbyder programmet at installere den direkte fra Microsoft (ca. 315 MB, kun første gang).

    Windows siger "Windows beskyttede din pc"

    SmartScreen advarer om nye programmer, der endnu ikke er kendt af mange. Klik Flere oplysninger → Kør alligevel. Filen kommer kun fra codecrafters.dk og er den samme for alle – din liste hentes fra din konto, når den kører.

    Hvordan opdaterer jeg mine programmer?

    Kør den samme exe-fil igen. Har du sat flueben ved automatisk opdatering, opretter programmet en planlagt opgave i Windows, der kører hver mandag kl. 12, og den kan slås fra igen ved at fjerne fluebenet og køre filen.

    Kan jeg ændre min liste?

    Uden login er listen fast – vælg igen og hent en ny fil. Med en gratis konto gemmes listen som en profil, og exe-filen henter profilens nyeste liste hver gang den kører – så behøver du ikke hente en ny fil. Koden i filnavnet (fx [K7Q2M9BCDF]) fortæller hvilken liste; omdøber du filen, spørger den efter koden.

    Hvad koster det?

    Installer & Updater er gratis og kræver ikke login. Med en gratis konto kan du desuden gemme profiler og søge blandt alle programmer i winget. Pro-udgaven (desktop-appen) koster et abonnement; se Priser. Har du en licensnøgle, aktiveres den under Min konto → Dine apps.

    0 programmer valgt