Privatlivspolitik
Sådan behandler vi dine oplysninger, når du bruger codecrafters.dk og vores apps og spil. Senest opdateret 6. november 2026.
1. Dataansvarlig
CodeCrafters
E-mail: info@tobiasnawaphol.dk
2. Hvilke oplysninger vi behandler
- Din konto: navn, e-mail og adgangskode (gemt krypteret, så vi ikke selv kan læse den) samt eventuel totrinsbekræftelse.
- Køb og abonnementer: hvad du har købt, hvornår og hvordan det er betalt. Kortoplysninger går direkte til Stripe, og PayPal-betalinger sker hos PayPal – vi ser og gemmer dem aldrig.
- Dine apps og spil: det, du selv gemmer, fx fakturaer i Fakturering, websites i SiteCraft og gemte spil i New Beginning, EvoGame og Virtual Football Manager.
- Fejlrapporter: den tekst og det eventuelle skærmbillede, du selv sender, når du rapporterer en fejl.
- Sikkerhed: for at stoppe forsøg på at gætte adgangskoder gemmer vi en uigenkendelig udgave (hash) af IP-adresse og e-mail ved login-forsøg. Den slettes efter et døgn.
- CoreShield: programmet sender én gang i timen computerens navn, Windows-version, CoreShield-version, om beskyttelsen er slået til, datoen for virusdefinitionerne, den seneste scanning og antallet af fund og filer i karantæne – sammen med et anonymt id for computeren og din konto, hvis du er logget ind i programmet. Der sendes aldrig filer, filnavne eller adresser, du besøger. Du kan slå det fra under Indstillinger i CoreShield. Med CoreShield Pro sendes desuden fingeraftrykket (SHA-256), navnet på fundet og størrelsen af filer, der sættes i karantæne eller gendannes ("Del fund med CodeCrafters" – kan også slås fra). Når vi har tjekket et fund, kan fingeraftrykket og navnet på fundet offentliggøres i CoreShields gratis fund-feed – uden oplysninger om computer eller konto. Er du logget ind i CoreShield, kan du se dine computere under Min konto, og vi sender dig en mail, hvis CoreShield finder malware på en af dem (kan slås fra pr. computer).
- CoreShield til browseren (udvidelse til Chrome, Edge og Firefox): udvidelsen henter listen over farlige domæner fra malware-filter og tjekker alt lokalt i din browser. Den sender ingen oplysninger til os eller andre – hverken de sider, du besøger, eller andet. Indstillingen, listen og de seneste advarsler gemmes kun i din browser og forsvinder, når du fjerner udvidelsen. Er udvidelsen hentet fra codecrafters.dk (udviklertilstand), henter den én gang i døgnet en offentlig versionsfil fra os for at se, om der er en ny version – uden at sende oplysninger med.
3. Hvorfor – og med hvilken ret
Vi bruger oplysningerne til at levere din konto, dine køb og dine apps (aftale, GDPR art. 6, stk. 1, litra b), til at holde siden sikker og til at se, om CoreShield kører og er opdateret (legitim interesse, litra f) og til at overholde bogføringsloven for køb (retlig forpligtelse, litra c). Annoncer tilpasset dig vises kun, hvis du har givet samtykke (litra a) – se punkt 5.
4. Cookies og lokal lagring
Nødvendige – kræver ikke samtykke, fordi siden ikke virker uden dem:
CCSESSID– holder dig logget ind (op til 30 dage, eller til du logger ud).- Lokal lagring i din browser til dine egne valg, fx lyst/mørkt tema, fuld skærm og hvilken spilserver du har valgt. Det bliver på din enhed og sendes ikke til andre.
- Når du betaler, sætter Stripe eller PayPal deres egne nødvendige cookies på betalingssiden for at forhindre svindel.
Annoncer – kun med dit samtykke: se punkt 5.
5. Annoncer fra Google
Nogle sider viser annoncer fra Google AdSense. Første gang du besøger en side med annoncer, spørges du, om du accepterer cookies til annoncer.
- Tredjepartsleverandører, herunder Google, bruger cookies til at vise annoncer baseret på dine tidligere besøg på denne og andre websites.
- Googles brug af annoncecookies gør det muligt for Google og deres partnere at vise annoncer til dig på baggrund af dine besøg her og/eller andre steder på internettet.
- Siger du nej, kan der stadig vises annoncer, men de er ikke tilpasset dig, og der bruges kun de cookies, der er nødvendige for at vise dem og forhindre svindel.
- Du kan altid ændre dit valg via linket i bunden af siderne med annoncer, og du kan fravælge tilpassede annoncer i Googles annonceindstillinger eller hos Your Online Choices.
- Læs hvordan Google bruger oplysninger fra websites, der bruger deres tjenester: policies.google.com/technologies/partner-sites.
6. Hvem vi deler med
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger disse databehandlere: vores webhotel (servere i EU), Stripe og PayPal til betaling og Google til annoncer. Stripe, PayPal og Google kan overføre oplysninger til USA efter EU's standardkontrakter eller EU-USA-dataaftalen.
7. Hvor længe
Din konto og dine data gemmes, til du sletter kontoen. Købsoplysninger gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver. Fejlrapporter slettes, når de ikke længere er relevante. Status fra en computer med CoreShield slettes, når den ikke har sendt status i 400 dage.
8. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i, rette og slette dine oplysninger, til at få dem udleveret (dataportabilitet) og til at gøre indsigelse. Du kan selv rette og slette din konto under Min konto – ellers skriv til os. Du kan klage til Datatilsynet.