Apps

RigReady

Kan din pc køre spillet? Få flueben eller kryds og et skøn over FPS. Programmet til Windows finder selv alt i din pc – i browseren vælger du det, siden ikke kan se.

Din pc

Spil

FPS er et skøn ud fra spillenes offentliggjorte krav – ikke en måling. Det faktiske tal afhænger af scene, drivere og opdateringer.

Spørgsmål

Hvordan regnes FPS ud?

Hvert spil har to kendte punkter: minimumskravene svarer omtrent til 30 FPS på lave indstillinger, og de anbefalede krav til 60 FPS på høje indstillinger i 1080p. Din pc placeres mellem punkterne ud fra grafikkort, processor og hukommelse. Det er et kvalificeret skøn, ikke en måling.

Hvad betyder fluebenet?

Fluebenet betyder, at din pc opfylder spillets minimumskrav. Kryds betyder, at mindst én del er under minimum, eller at spillet kræver raytracing, som dit grafikkort ikke har. Spørgsmålstegn betyder, at vi mangler at kende din processor eller dit grafikkort.

Hvad forskel er der på programmet og browseren?

Browseren må af sikkerhedsgrunde ikke se din processor eller præcise hukommelse, og den kan kun nogle gange se grafikkortet. Programmet til Windows finder alle dele selv og viser også bundkort, lager, skærme, lyd og netværk.

Sendes mine oplysninger til jer?

Nej. Spiltjekket regnes ud på din egen computer. Når du åbner resultatet fra programmet, ligger oplysningerne i den del af adressen, som ikke sendes til serveren. Programmet spørger kun vores server om nye spildata og nye versioner.

Kan programmet vise temperaturer?

Ja, programmet viser temperaturen på grafikkort og diske, når de oplyser den til Windows. Processorens temperatur vises ikke endnu, fordi den kræver en særlig driver i Windows.

Hvordan opdaterer jeg programmet?

Fra version 1.1.0 fortæller programmet selv, når der er en ny version. Klik på "Opdatér nu", så henter det versionen, tjekker filen og installerer den. Windows spørger om lov, og bagefter starter programmet igen. Har du en ældre version, skal du hente den nye her på siden én gang.

Hvordan ser jeg flere spil på én gang?

Klik på stjernen ved de spil, du vil sammenligne. Så flyttes de op under "Valgte spil" og bliver stående, når du søger videre. De huskes til næste gang, og med "Ryd valgte" starter du forfra.

Hvad får jeg med RigReady Pro?

Spiltjekket her på siden er gratis, og det samme er hardwareoversigten og tekstrapporten i programmet. Pro giver dig fanen Spil i programmet og rapporten som billede for 29 kr. om måneden eller 290 kr. om året, med 30 dages gratis prøve. Du logger ind med din CodeCrafters-konto, og licensen følger kontoen. Har du en licensnøgle, aktiverer du den under Dine apps.

Kan jeg gemme resultatet?

Ja. Vælg dine spil med stjernen, og klik på "Gem som billede". Så får du et PNG-billede med din pc og de valgte spil, som du kan sende eller uploade. Det er en del af RigReady Pro, og i programmet hedder knappen "Gem rapport". Billedet viser kun de oplysninger, du selv ser på skærmen, og det gemmes kun på din egen computer.

Hvad betyder farverne på ringen?

Grøn er 60 FPS eller mere, gul er 30–59 FPS, og rød er under 30 FPS. Ringen er fuld ved 144 FPS. Spillenes billeder og navne tilhører deres ejere.

Windows advarer, når jeg installerer – er det farligt?

Programmet er endnu ikke kodesigneret, så Windows SmartScreen kan vise en advarsel. Vælg "Flere oplysninger" og "Kør alligevel", hvis du har hentet det her fra siden.